Send os en Email K@Danskfirmaprofil.dk

Ring til os 28256028

Åbent fra 10-16 Man-Fre

Sådan kan en fysisk virksomhed få flere kunder fra nettet

Dansk Firmaprofil > SEO > Sådan kan en fysisk virksomhed få flere kunder fra nettet

Online marketing forbindes typisk med online forretninger. Men fysisk baserede virksomheder kan også få enormt god gavn af at styrke deres online tilstedeværelse. Et bureau kan hjælpe med hele processen.

Alle virksomheder bør have en hjemmeside

Internettet fylder rigtigt meget i dag, og alle bruger det. Uanset om du har en online eller fysisk virksomhed er det vigtigt med en tilstedeværelse på nettet, så potentielle kunder kan finde din forretning, og så du nemt kan give informationer om services, åbningstider og meget mere.

Alle typer af virksomheder kan nyde godt af at have en flot og brugervenlig hjemmeside. Uanset om du er låsesmed, maler, frisør, svejser eller aktiv inden for en helt anden branche, er der fine muligheder for at få lavet en hjemmeside – eller forbedringer på den, du allerede har. Vi har set virksomheder inden for mange forskellige brancher og med mange forskellige ydelser få succes med at hente kunder via en hjemmeside. For eksempel et firma med speciale i rustfri montage.

Men hvorfor have egen hjemmeside, når man bare kan have en Facebook side eller lignende? Først og fremmest fordi det ikke er alle, der er på Facebook eller bruger Facebook aktivt til at søge efter informationer. Dernæst fordi du ejer dit eget domæne og dermed er i fuld kontrol over indholdet på egen hjemmeside.

Lokal SEO i fokus

Almindelig SEO er vigtigt for at komme op at rangere på de høje pladser i Google, men som fysisk virksomhed er det særligt vigtigt at fokusere på lokal SEO.

Forskellen er, at du sigter efter at rangere højt på de lokale søgninger. I stedet for at rangere højt på “frisør” eller “montør” i hele landet, hvilket er svært, er det en del nemmere at rangere på “frisør i Odense” eller “montør i Sønderjylland” – nogle hurtige eksempler.

Et godt bureau kan hjælpe med lokal SEO. Her arbejdes der på keywords, opsætning af Google My Business, intern struktur og informationsdeling, samt ekstern linkbuilding til en vis grad.

Tiltræk udvalgte kunder med betalt annoncering

SEO er én god måde at hente kunder på. En anden mulighed er at bruge betalt annoncering, hvilket kan fungere fint for sig selv, men også for at supplere SEO-indsatsen hvis du har store ambitioner.

Betalt annoncering kan foregår i Google, hvor du betaler dig ind i søgeresultaterne på udvalgte søgeord. Det kan hjælpe med at hente kunder, som er interesserede i præcis det, du tilbyder. Annoncering på sociale medier kan også være en rigtig god idé. Her kan du gå efter visse målgrupper og dermed også optimere mulighederne for at tiltrække nye kunder fra nettet.

i kategorien SEO