Minerva modellen er dansk-udviklet model, der inddeler befolkningen i 5 primære livsstilsgrupper. Forskere og analytikere kalder Minerva modellen for en af de bedste livsstilsanalyser, der er lavet. Den er bygget op omkring et koordinatsystem, hvor punkterne placeres mellem moderne/traditionelle og materialistisk/idealistisk. Her finder du mere info og yderligere beskrivelser af modellen.
Indholdsfortegnelse
De 5 livsstilssegmenter i minerva modellen
De 5 segmenter i minerva modellen repræsenterer hver især en del af den danske befolkning. De er opdelt i farver for at gøre det nemt at få et overblik.
- Det blå område: Materialistiske individualister
- Det grønne område: Solidariske individualister
- Det violette område: Traditionelle materialister
- Det rosa område: Traditionelle idealister
- Centrum (det grå område): Ingen klare kendetegn
Det blå segment
Det blå segment udgør typisk personer med høj indkomst, som har et stort forbrug og gerne søger status blandt resten af befolkningen. Størstedelen er mænd, men der er også kvinder iblandt. Befolkningen i denne målgruppe vil typisk være tiltrukket af politiske partier som Venstre, Liberal Alliance og Konservative.
Det grønne segment
Til højre for dette segment har vi det grønne område. Personerne der kendetegner denne gruppe er ligeledes veluddannede, men går dog mere op i det moralske aspekt, når de køber produkter. Størstedelen er kvinder. De er typisk tiltrukket af moderne venstreorienterede politiske partier og er generelt meget fællesskabsorienterede. Det blå og det grønne segment udgør hver især omtrent 25% af alle danskere over 13 år.
Det violette segment
Det violette segment minder lidt om det blå segment, idet der primært er tale om mænd med et stort forbrug. Denne gruppe har dog en mindre indkomst og lægger mere vægt på traditioner. Disse typer stemmer gerne blå blok – Venstre og Konservative er igen typiske valg, men Dansk Folkeparti er mindst lige så populære.
Det rosa segment
Ved siden af har vi det rosa segment, som primært består af kvinder. Disse med en lav indtægt og hyppigt beboede uden for de større byer. De har familien i centrum og har traditionelle interesse som kan udøves i hjemmet. De er ofte tiltrukkede af partier som Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det violette og det rosa segment formodes hver at udgøre 20% af danskerne.
Det grå segment
Det grå segment er det sidste, og det er lidt svært at redegøre for. Ofte er det unge, som endnu ikke ved, hvor de skal placere sig. De har dog ingen klar profil og er derfor placeret centralt i Minerva modellen. Gruppen udgør cirka 10% af danskerne over 13.
Hvad kan modellen bruges til?
Minerva modellen giver et godt indtryk af danskerne som helhed. Fra et demografisk synspunkt er det en interessant model, og det er også en af årsagerne til, at så mange professorer godt kan lide at inddrage den.
Modellen er god til politiske formål, da der er meget at analysere på. For eksempel kan man se på, hvordan visse politiske synspunkter hører sammen med den måde, vi lever på.
Erhvervsmæssigt har modellen også stor relevans: Mange virksomheder bruger den faktisk. Ved brug af Minerva modellen kan man analysere sine målgrupper og finde ud af, hvem der er bedst at henvende sig til. Hvis du analyserer de fleste reklamer fra store virksomheder, vil du for eksempel opdage, at de typisk henvender sig til én bestemt målgruppe fra denne model. Nogle gange bevidst, fordi reklamefolkene har kendskab til modellen – andre gange ubevidst, da modellen i sig selv er ret præcis.
God at bruge til analyser
Modellen er rigtig god at bruge til analyser. Mange handelsskoleelever bliver introduceret for Minerva modellen, da det er brugbart at have kendskab til grupperingerne. Ved at bruge denne model bliver det lettere at analysere virksomheders og reklamers egentlige målgrupper – og virksomheder kan også selv benytter Minerva til at fastlægge den rette målgruppe. Det er dog værd at bemærke, at modellen er lavet til det danske samfund. Derfor er det ikke nødvendigvis sikkert, at du vil kunne analysere udenlandske målgrupper med samme præcision.