Balanced Scorecard er et styringsværktøj som virksomheder og organisationer kan bruge til vurdere deres performance med. Værktøjet tager udgangspunkt i fire forskellige perspektiver, hvor den overordnede målsætning er at etablere en form for balance.
Man antager, at en virksomhed har optimale vilkår for udvikling og vækst, når der er balance mellem alle fire områder. Derfor kan Balanced Scorecard fortælle om virksomhedens nuværende konkurrenceevne, samt afsløre hvor der er plads til forbedringer. Modellen er dog særligt effektiv, når det handler om at forebygge fremtidige styringsproblemer.
Indholdsfortegnelse
Et strategisk styringssystem
Balanced Scorecard (også kendt som BSC) blev udviklet af professor Robert Kaplan og direktør David Norton tilbage i 1990. Siden har det været en af de mest benyttede modeller blandt etablerede virksomheder overalt i verden.
Balanced Scorecard skiller sig ud fra mængden ved at se på mere end bare økonomistyringen – den måler nemlig også på kundeperspektiv, interne forretningsprocesser samt læring og vækst. Det er en fejltagelse, når virksomheder baserer deres performance ud fra økonomi alene. Mange faktorer spiller ind, og derfor er det vigtigt at tage værktøjer i brug, som også belyser de andre elementer.
Modellen afslører derfor de underliggende forhold. Nogle virksomheder kan fx godt have gode resultater, men være fyldt med underliggende problemer der senere kan føre til tilbagegang. Balanced Scorecard kan sige noget om virksomhedens sundhed. I verdenshistorien er der mange eksempler på virksomheder, der har overset sundhedskurven, og som fejlagtigt har antaget fremtidig succes. Ultimativt fører en knækket sundhedskurve næsten altid til en knækket profitkurve, så det er vigtigt at holde øje med det hele.
Ved at analysere virksomhedssituationen ud fra Balanced Scorecard har virksomheden pludselig et solidt styringssystem, der afslører mangler, og som kan vise hvor der skal laves forbedringer. Enhver virksomhed bør sigte efter at være i balance, og der er intet bedre værktøj end Balanced Scorecard, når fremtidsmulighederne skal vurderes. Der laves nemlig en klar forbindelse mellem indsats og resultater igennem Balanced Scorecard.
Perspektiverne i Balanced Scorecard
Der er som sagt fire perspektiver i Balanced Scorecard, og de vurderes som værende nogenlunde lige vigtige. Der skal helst være balance imellem dem: Hver enkelt virksomhed kan dog vægte hvert element lidt forskelligt, hvis de føler, at nogle succesfaktorer er vigtigere end andre. Men udgangspunktet er stadig at skabe balance. De fire perspektiver er økonomistyring, kundeperspektiv, forretningsprocesser samt lærings- og vækstperspektiv.
Økonomi handler om det finansielle perspektiv. Hvordan fremstår virksomheden over for ejere/investorerne, og hvilken vækst skabes der i virksomheden. Man ser nærmere på omsætning, omkostninger, indtjeningskilder og værdi af aktiver. Det er ofte det mest åbenlyse element, og der kræves sjældent nær så meget underliggende analyse som i de øvrige perspektiver.
Kundeperspektivet handler om hvordan virksomheden skal fremstå over for kunderne. Man ser på ting som kundetilfredshed, kunderetention og markedsandel. I kundeperspektivet kan store virksomheder og organisationer også se på, hvor stærkt deres brand/mærke er på markedet.
Forretningsprocesser tager udgangspunkt i, hvilke interne processer virksomheden skal være dygtige til for at sikre tilfredsstillelse blandt ejere såvel som kunder. Man kigger på ressourcer, ordrer, lagre, kvalitetskontrol, mv. Kort sagt: Hvilke processer skaber vækst og værdi?
Lærings- og vækstperspektivet handler om medarbejderne i virksomheden og om, hvordan man kan forandre og forbedre sig for bedre at kunne realisere målsætningerne. Det er oplagt at se på medarbejdertilfredsheden, medarbejdernes kompetencer, generelle udviklingsplaner og omstillingsparathed.
Under hvert perspektiv kan man analysere virksomhedens nuværende situation, men man bør også sætte målsætninger og have målepunkter, der kan vurdere præstationen løbende.
Når værktøjet benyttes, bør der til sidst være en sammenkædning – en form for balance, der kan beskrive virksomhedens eller organisationens strategi. Modellen er også et funktionelt strategiværktøj, når medarbejderne skal se, hvordan deres indsats har indflydelse i den store sammenhæng.
Hvem kan tage modellen i brug?
Balanced Scorecard benyttes mest af store virksomheder og organisationer. Den er primært bygget til store aktører, da den tager udgangspunkt i, at der allerede er ejere, kunder, medarbejdere og processer i gang. Det frasorterer trods alt en del nystartede og små virksomheder. Vi kan endda argumentere for, at jo større en virksomhed der er tale om, jo vigtigere bliver det også at inddrage modellen.
Enhver form for virksomhed bør dog sætte sig ind i værktøjet, da det kan blive relevant senere, og da man som lille virksomhed stadig kan lære et par ting ved at benytte redskabet på en lidt mindre skala. Af samme grund introduceres mange handelsstuderende også for Balanced Scorecard undervejs i studieforløbet.
Som en lille sidenote er det vigtigt at nævne, at organisationer typisk erstatter økonomiperspektivet med et ejerperspektiv. Det omfatter dog stadig resultaterne og ejerens bestemmelser. Derfor kan modellen være lidt anderledes for organisationer end virksomheder, selvom der i bund og grund er tale om samme styringsværktøj.
Balanced Scorecard bør benyttes løbende
Hvis du som virksomhedsejer eller driftsansvarlig medarbejder ønsker at udføre en analyse på baggrund af din forretning, så er det vigtigt, at du ikke bare gør det én gang.
Balanced Scorecard er nemlig et redskab, der skal benyttes regelmæssigt. Modellen viser, hvorvidt der er balance i virksomheden, og der bygges en bro mellem alle de store elementer. Mange faktorer kan imidlertid ændre sig, og hvis der sker en tydelig ubalance, er det bedst at kende til den hurtigst muligt. Et klassisk eksempel er når en virksomhed oplever stor vækst, men flere nøglemedarbejdere forlader virksomheden til fordel for konkurrenterne. I så fald har virksomheden brug for at lave tilstrækkelige ændringer hurtigst muligt – ellers kommer der ubalance.
Såfremt virksomheden oplever store ændringer, er det især vigtigt at foretage en opdateret analyse. Balanced Scorecard fungerer nemlig enormt godt til sit formål: Det handler om at være proaktiv og ikke reaktiv. De proaktive forretninger er næsten altid dem, der dominerer markedet.
Når du arbejder med modellen, bør det altså være en løbende proces, så du hele tiden kan blive klogere på virksomhedens aktuelle standpunkt og ikke mindst forebygge fremtidige problemer. Sidstnævnte er vigtigst.
Konklusion
Balanced Scorecard benyttes ekstremt ofte i forretningsmiljøet og hos store organisationer. Modellen er i sig selv nem at arbejde med, da strukturen er simpel – men analysen kan være krævende at udføre, da man har brug for indsigt i alle fire perspektiver.
Ultimativt bør Balanced Scorecard reflektere virksomhedens strategi. Den bør bruges mere til styring end til måling, for det handler netop om at skabe forandring og om at forebygge frem for at fejlfinde. Både etablerede og forhåbningsfulde forretningsdrivende bør stifte kendskab med Balanced Scorecard – også selvom modellen henvender sig mest til de store virksomheder og organisationer.